|
Honning i mange tusind år
I Ægypten har man brugt honning i balsameringen af
faraoerne.
Honning har været brugt i traditionel kinesisk medicin og
i antikkens Grækenland.
Også
i Bibelen fortælles om honning.
I litteraturen fortælles
også om brug af honning. Fx i Ken Folletts bog "Uendelige Verden", hvor
handlingen foregår i Middelalderen, og hvor munke og nonner behandler
sår med honning. |
|
Honning i maden
Honning smurt på brød.
Honning i dressing til salat.
Honning i bagværk, fx brød, i stedet for sukker.
Honning i te.
Honning og balsamicoeddike i marinade til kød, eller i
sur/søde orientalsk inspirerede retter.
|
|
Nektar
De fleste blomster udskiller
nektar. Det er "lokkemad" for honningbier
og andre insekter.
Når bierne henter nektaren, får de
blomsterstøv på sig. Og ved besøg i den næste blomst taber de lidt igen,
og blomsten bliver på den måde bestøvet. |
 |
Honning
Honningbierne samler nektar som føde
til sig selv og til yngelen hjemme i bistadet.
Bierne placerer nektaren i 6-kantede
celler i tavler, som de har lavet af bivoks.
De flytter rundt på nektaren, tilsætter
enzymer og inddamper den, så der bliver mindre vandindhold. Så kalder vi
det honning.
Biavleren henter vokstavlerne hjem og
slynger honningen ud af dem. |
|
Nektar fra blomster består af
Vand,
forskellige sukkerarter, fx frugtsukker (fructose), druesukker (glucose),
rørsukker (saccharose) og maltsukker (maltose).
Desuden
indeholder nektar små mængder af proteiner, enzymer, organiske syrer (fx
myresyre og oxalsyre) og mineraler.
Mængden
af de forskellige sukkerarter og mineraler er forskellig hos forskellige
slags blomster.
Honning
med et højt indhold af frugtsukker er mere blød, end en honning med højt
indhold af druesukker. |
Forskellig slags honning
Honning
fra raps er lys og fast og mild i smagen.
Honning
fra hvidkløver, frugttræer og sommerens forskellige blomster giver en
"gammeldags", gullig honning, smørbar og med en fin smag.
Honning
fra lindetræer og tidsler er blød, mørk og kraftig i smagen. |
Flydende honning
Al
honning er flydende, når den slynges fra vokstavlerne.
Honning
fra nogle blomster (de fleste, som vokser i Danmark) krystalliserer
efter nogen tid, og honningen bliver mere fast.
Honning
fra andre blomster, fx acasietræer og ren timian, bliver ved med at være
flydende i lang tid. |
|
Hvide streger i honning,
"frost"
De hvide streger i
honningen kaldes "frost".
Det kan ske med en honning
med en lav vandprocent. Hvis honningen fx opbevares køligt, trækker
honningen sig lidt sammen og slipper glassets side. Der kommer luft
mellem honningens små krystaller langs glasset. Det ser hvidt ud og
kaldes "frost".
"Frost" er faktisk et
kvalitetstegn. "Frost" opstår i en honning med en lav vandprocent.
Honningen har lang holdbarhed.
Honning har en naturlig
vandprocent på 17-19 %, og må højst være 20 %. Lynghonning må højst have
en naturlig vandprocent på 23 %. |
Hvide streger i honning
kaldes "frost" |
Honning som "lægemiddel"
Et gammelt husråd
anbefaler varm mælk og honning
mod fx halsbetændelse. Selv foretrækker jeg nu honningen uden mælk...
Honning virker rensende og helende på sår, fx
skinnebenssår, liggesår og brandsår. Virkningen skyldes bl.a., at der
udvikles en lille smule brintoverilte vha. enzymer i honning. - Én af
mine tidligere naboer var hjemmesygeplejerske. Hun tog min honning med
til behandling af skinnebenssår.
På Rigshospitalet og på Odense Universitetshospital man i
gang med forsøg med behandling med honning af brandsår og langvarige
problemsår. (kilde: Tidsskrift for Biavl) |
